Waterland samler Ad Ultima Group og Pylades og indtager en majoritetspost i den kombinerede gruppe

28-08-2019

Det internationale investeringsselskab Waterland samler Ad Ultima Group og Pylades og indtager en majoritetspost i den kombinerede gruppe. Gruppen omsætter for € 50 millioner og tæller mere end 350 ansatte. Waterland som en strategisk partner vil styrke væksten både organisk og ved hjælp af opkøb.

Ad Ultima Group og Pylades er begge specialister i implementering af forretnings-software. De hjælper firmaer med deres ”digitale transformation” via en lang række løsninger med hovedpartnerne Microsoft og PTC. Gruppen tilstræber at fokusere dybdegående i sektoren for at realisere dens rolle som en ”pålidelig konsulent”. Den brede kundeportefølje vidner om dette og omfatter firmaer som Ghelamco, Van Hoecke, Van Heede, Schréder, L-Acoustics, Huisman og SIF Group.
Ad Ultima Group blev grundlagt i Belgien for 20 år siden af den nuværende koncerndirektør Filip Bossuyt og har siden realiseret en stærk vækstrate. Historisk set var Ad Ultima Groups fokus på implementeringen af Microsoft ERP-systemer hos firmaer inden for logistik-, produktions- eller byggesektoren. Disse sektorer er frem til i dag stadig Ad Ultima Groups klare fokus. Efterhånden voksede firmaet til en langvarig partner, som støtter digitale transformationsprojekter fra start-til-slut inklusive udfordringer med Industry 4.0. På denne baggrund tilbyder Ad Ultima Group også service vedrørende produktlivscyklus-styring, CAD-design, CRM- og dokumentstyring (via deres egen software-platform ‘Ex Arte’).

Pylades blev grundlagt i Holland i 1986 af Michiel Nijsse men har været ledet af de ledende partnere Pieter Duyvenvoorde og Mark Gooijer siden 2008. Pylades er den hollandske specialist vedrørende Microsoft Dynamics 365-implementeringer (ERP, CRM, BI) og var en af de første Microsoft Gold certificerede partnere i Holland. Pylades støtter sine kunder med deres skifte til skyen og med den digitale transformation og optimering af deres firmaprocesser. Gennem et konstant fokus på dets sektorer (service, handel & logistik & industri, organisations- og importdistributions-service & vedligeholdelse) støtter Pylades dets kunder med en masse viden og dedikation.

Begge firmaer er supplerende på mange niveauer. Ad Ultima har en stærk position i Belgien, en stigende aktivitet i Frankrig og en begrænset tilstedeværelse i Holland. Pylades har været aktiv i Holland i mere end 30 år med en førende position i specifikke sektorer gennem både nationale og internationale kunder. Begge firmaer er førende med hensyn til at hjælpe deres kunder med deres digitale transformationsmodel gennem et stærkt fokus på ‘sky’-applikationer. Udover Microsoft Dynamics 365 og PTC-løsninger tilbyder de væsentlig ekstra værdi til kunder gennem specielle software-løsninger. Sammen med Waterland ønsker gruppen at styrke dens position på dens hjemmemarkeder samt at udvide dens internationale område.
Filip Bossuyt (gruppens koncerndirektør) udtaler: “Kombinationen af Ad Ultima og Pylades, to meget supplerende firmaer, skaber omgående en stærk gruppe. Dette er første skridt i en bredere konsolidering på det vesteuropæiske marked, som i dag stadig er meget fragmenteret, og på hvilket vi ønsker at være proaktive. Vi opererer inden for spændende sektorer, hvor firmaer i høj grad er afhængige af effektive og innovative løsninger for at forbedre og/eller bevare deres konkurrencedygtige position. Vi betragter vore kunder som langvarige partnere og ser frem til at styrke dette partnerskab yderligere. Waterlands erfaring med at støtte firmaer i en fremskyndet, international vækststrategi ved hjælp af ‘buy & build’ er, at de bliver de optimale partnere for gruppen.”

Mark Gooijer (administrerende direktør hos Pylades) udtaler: “At opbygge en større, international gruppe sammen med Ad Ultima og Waterland er et logisk næste skridt for Pylades, som allerede har indtaget en stærk markedsposition i Holland.” Pieter Duyvenvoorde (administrerende direktør hos Pylades) tilføjer: “Jeg ser frem til at skrive næste kapitel sammen med Ad Ultima og Waterland.”

“Ad Ultima og Pylades har begge opbygget et stærkt omdømme inden for implementering af forretnings-software med fokus på Microsoft Dynamics 365 og PTC-produkter kombineret med deres egen ’immaterielle ejendom’. Dette partnerskab passer perfekt til vores strategi med at støtte den internationale vækst for de førende firmaer”, udtaler Cedric Van Cauwenberghe, ledende partner hos Waterland.